“Onkel” er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordasov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne treogtyve-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger.
Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner.
For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.
Onkels drøm (1859) var det første værk, Dostojevskij skrev og udgav, efter han havde udstået ti års tvangsarbejde i Sibirien.
I et brev til digteren Maikov skrev han om værket: ”Ledig er jeg ikke; arbejdet har jeg, men mit foreløbige hovedværk har jeg opsat til senere; til dette behøver jeg mere indre ro. Så begyndte jeg halvt for spøg at skrive en komedie og fandt på så komiske skikkelser, syntes fremfor alt så godt om min helt, at jeg forlod komediens form, skønt den lykkedes mig godt: jeg opgav den blot for stadig at have den fornøjelse at følge min nye helts oplevelser og more mig over ham længst muligt. Denne helt har for øvrigt adskilligt tilfælles med mig selv. Kort sagt – jeg arbejder på en komisk roman; hidtil har jeg kun nedskrevet de enkelte episoder og situationer – men nu har jeg tilstrækkeligt og syr det hele sammen.”
Dostojevskij var altså kort efter sin løsladelse ikke klar til at åbne op for sine lidelsesfulde erfaringer fra fangelejren og kastede sig i stedet over den komiske genre for at få luft. Onkels drøm er en mesterligt opbygget intrigeroman, der afspejler Dostojevskijs syn på sine nærmeste omgivelser: de sibiriske landsbysamfund. Den viser tydeligt hans sans og evne for især situationskomikken, som også – om end i noget mindre grad – kommer til udtryk i de store værker.
Fortællingen er med sin dramatiske tilrettelæggelse og individualiserede dialog som skabt for teatret og har da også flere gange været opsat som skuespil.
خرید کتاب خواب عموجان
جستجوی کتاب خواب عموجان در گودریدز
معرفی کتاب خواب عموجان از نگاه کاربران
کتاب های مرتبط با - کتاب خواب عموجان
Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner.
For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.
Onkels drøm (1859) var det første værk, Dostojevskij skrev og udgav, efter han havde udstået ti års tvangsarbejde i Sibirien.
I et brev til digteren Maikov skrev han om værket: ”Ledig er jeg ikke; arbejdet har jeg, men mit foreløbige hovedværk har jeg opsat til senere; til dette behøver jeg mere indre ro. Så begyndte jeg halvt for spøg at skrive en komedie og fandt på så komiske skikkelser, syntes fremfor alt så godt om min helt, at jeg forlod komediens form, skønt den lykkedes mig godt: jeg opgav den blot for stadig at have den fornøjelse at følge min nye helts oplevelser og more mig over ham længst muligt. Denne helt har for øvrigt adskilligt tilfælles med mig selv. Kort sagt – jeg arbejder på en komisk roman; hidtil har jeg kun nedskrevet de enkelte episoder og situationer – men nu har jeg tilstrækkeligt og syr det hele sammen.”
Dostojevskij var altså kort efter sin løsladelse ikke klar til at åbne op for sine lidelsesfulde erfaringer fra fangelejren og kastede sig i stedet over den komiske genre for at få luft. Onkels drøm er en mesterligt opbygget intrigeroman, der afspejler Dostojevskijs syn på sine nærmeste omgivelser: de sibiriske landsbysamfund. Den viser tydeligt hans sans og evne for især situationskomikken, som også – om end i noget mindre grad – kommer til udtryk i de store værker.
Fortællingen er med sin dramatiske tilrettelæggelse og individualiserede dialog som skabt for teatret og har da også flere gange været opsat som skuespil.
خرید کتاب خواب عموجان
جستجوی کتاب خواب عموجان در گودریدز